Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan og flere højtstående embedsmænd og politikere har fejret arbejdernes dag ved at sende deres hilsner og anerkendelse til landets arbejdere.
På det sociale medie X udtrykte præsident Erdogan sin taknemmelighed over for Tyrkiets mange arbejdere.
“Jeg ønsker alle mine arbejderbrødre og -søstre, som sveder, slider, kæmper og arbejder hengivent for vores lands vækst, vores nations styrkelse og Tyrkiets fremgang, en glædelig første maj – arbejdernes og solidaritetens dag", lød det fra landets øverste leder.
Også vicepræsident Cevdet Yılmaz benyttede dagen til at anerkende arbejdernes rolle i samfundet.
I et opslag på X skrev han: “Jeg vil gerne takke alle vores arbejderbrødre, som har den største andel i vores lands udvikling, velstand og styrkelse”.
Formanden for det tyrkiske parlament, Numan Kurtulmuş, fremhævede i sin udtalelse, hvordan arbejdere over hele verden og på tværs af sektorer kæmper “for deres familier, deres fædrelande og en mere retfærdig verden”.
Han udtrykte også håb for, at “denne meningsfulde dag, der ærer arbejdets værdighed, vil styrke vores sociale solidaritet og hjælpe os med at gå sammen mod en stærkere fremtid”.