Tre kinesiske astronauter – eller taikonauter – fra Shenzhou-19-missionen er vendt sikkert tilbage til Jorden onsdag efter et seks måneder langt ophold på Kinas rumstation Tiangong.
Det er ifølge statslige medier.
Ifølge nyhedsbureauet Xinhua landede Cai Xuzhe, Song Lingdong og Wang Haoze i den autonome Indre Mongoliet region i den nordlige del af Kina.
Deres tilbagevenden var blevet forsinket med en dag på grund af dårlige vejrforhold.
Trioen blev sendt op i oktober og udførte en række videnskabelige eksperimenter samt vedligeholdelse af rumstationen under deres forlængede ophold om bord på den kinesiskbyggede rumstation.
Deres mission sluttede, da besætningen fra Shenzhou-20 i sidste uge overtog driften.
Den nye besætning bestående af kommandør Chen Dong, Chen Zhongrui og Wang Jie blev sendt op fra Jiuquan Satellite Launch Center i det nordvestlige Kina i torsdags og vil ligeledes tilbringe seks måneder om bord på rumstationen.