Et russisk droneangreb på en bus, der transporterede arbejdere i Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine, har dræbt mindst ni mennesker og såret flere dusin andre, oplyste guvernøren onsdag.
"Fjendens angreb har kostet ni mennesker livet" i den sydøstlige by Marganets, skrev guvernør Sergij Lysak på Telegram.
"Antallet af sårede stiger konstan", tilføjede han og nævnte, at tallet i øjeblikket ligger på 30.
Ukrainske myndigheder meldte også om brande i flere regioner efter natlige russiske angreb.
Der blev også meldt om angreb i regionerne Kiev, Kharkiv, Poltava og Odessa.
I Rusland blev én person meldt såret efter beskydning i Belgorod-regionen.
Angrebene fandt sted samtidig med, at udsendinge fra USA, Ukraine og europæiske lande onsdag skulle mødes i Storbritannien til endnu en runde forhandlinger om at få afsluttet den over tre år lange konflikt.